Dykning er utroligt spændende, især hvis man er på ferie i udlandet. Men det er ikke alle steder du må dykke uden at have et dykkercertifikat. I Danmark kan du uden problem købe dit eget dykkerudstyr, og derefter tage ud og dykke i de danske farvande. Men sådan er det ikke i alle lande, hvor du f.eks ikke kan leje udstyr uden at fremvise et gyldigt dykkercertifikat. Om man må tage sit eget dykkerudstyr med og bruge uden certifikat, ved jeg ikke. Det må du undersøge hos det enkelte land.
Men selvom det er lovligt at dykke uden certifikat i Danmark, så kan det være at dit forsikringsselskab kræver det. Hvis noget skulle gå galt og det bliver betegnet som groft uforsvarligt, så udbetaler forsikringen ikke nogen erstatning.
Hvad giver et dykkercertifikat mig ret til?
Efter at have gennemført et Open Water Diver Kursus, kan du med dit ny erhvervet internationale dykkercertifikat leje udstyr, og deltage på dykkerture ned til 18 meters dybde, i hele verden. Der udover giver et Open Water Diver Kursus adgang til alle videregående uddannelser, så du for eksempel kan lære udforske at spændende vrag, dykke under is, dykke med tørdragt, dykke på større dybder mv.
PADI eller SSI dykkercertifikat?
Når man skal på dykkerkursus, kan man som regel vælge mellem PADI og SSI. Det er begge to internationale dykker-organisationer, og er lidt en smagssag hvad man vælger. SSI er dog lidt billigere end PADI, da de stiller alt materiale gratis tilrådighed – Hos PADI skal man betale ekstra for det.
Men uanset hvilken organisation du vælger at tage dit dykkercertifikat under, så gælder de begge i hele verden.
Hvad består et Open Water Dykkerkursus af?
For at få dit dykkercertifikat, skal du igennem dykkerkurset, som består af:
-
-
- Teori – fordelt over 1 eller 2 aftener
- 5 Confined Water (pool) dyk, fordelt på 1 eller 2 eftermiddage/aftener
- 4 Havdyk fordelt på 2 weekenddage
-
Hvad koster et dykkercertifikat/dykkerkursus?
Jeg har fundet de to bedste udbydere af dykkerkursus og dykkercertifikat, på både Sjælland og i Jylland. De koster nogenlunde det samme.
Dykkerkursus i Jylland – kr. 3.489,00
Dykkerkursus på Sjælland og Fyn – kr. 3.699,00
Lån/leje af dykkerudstyr er inkluderet i prisen.
Helbred og dykkercertifikat
Du skal have et almindeligt godt helbred og være i fornuftig form for at dykke og du skal derfor udfylde en helbredserklæring før kursusstart. Svare man ja til et eller flere af spørgsmålene i denne erklæring, skal man have en lægeerklæring, hvor din egen læge vurdere om du er egnet til at tage et dykkercertifikat.
Yderligere krav:
- Du skal være fyldt 10 år. Yderligere kræves det at en forældre deltager hvis eleven er under 15 år.
- Du skal kunne træde vande i 10 min.
- Du skal kunne svømme 200m (ikke på tid).
Du glemte vist CMAS dykkercertifikat. Dette er det mest grundige cert. man kan erhverve som sportsdykker. CMAS organisationen er startet af Jacques Cousteaus, der for øvrigt også er lungeautomatens opfinder.