Et tågehorn, eller signalhorn om man vil, er vigtigt at have med ombord når man sejler. Der kan opstå en nødsituation hvor et nødsignal kan være nødvendigt, eller en tågebanke kan trække ind over.

Der findes forskellige former for tågehorn – det mest almindelige er tågehorn på gasdåse. Det er også dem som ofte bliver benyttet til f.eks fodboldkampe og når studenterne kører rundt bagpå lastbilerne. Andre modeller kan være el-drevet horn som tilsluttes dit 12V marinebatteri, eller de horn som man puster i.

Signaler i tåge:

Når man færdes til søs er der nogle regler som skal overholdes. Blandt disse regler findes der et afsnit omkring lydsignaler, som du kan læse meget mere om her, hvor du også kan hører lydsignalerne. Jeg vil dog lige nævne hvordan du benytter dit tågehorn korrekt, når det er tåget.

  • Et maskindrevet skib, der gør fart gennem vandet, skal give en lang tone mindst hvert andet minut. Hvis skibet er stoppet, skal det give to lange toner med højst to minutters mellemrum.
  • Andre skibe end maskindrevne skibe skal give en lang og to korte toner med højst 2 minutters mellemrum. Dette gælder f.eks skibe for sejl.
  • Store skibe over 100 meter for anker skal ringe med skibsklokken i stævnen i fem sekunder hvert minut. Herefter skal gongongen i agterenden af skibet bruges i fem sekunder.
  • Skibe for anker skal ringe med skibsklokken hvert minut i fem sekunder.
  • Store skibe på over 100 m, der er gået på grund, skal bruge det almindelige ankersignal, og tilføje tre tydelige slag fra klokken lige før og lige efter klokkesignalet, samt 5 sekunders brug af gong-gong som afslutning på signalet.
  • Et skib, der slæber i tåge, skal med højst to minutters mellemrum afgive en lang tone efterfulgt af to korte. Det samme gælder for sejlskibe, skibe med begrænset manøvreevne samt et skib, der ikke er under kommando.

Nødsignal med tågehorn eller signalhorn:

Man kan selvfølgelig også bruge sit tågehorn hvis man kommer i nød. Man kan melde SOS med en hvilken som helst lydgiver eller lyskilde. Signalet består af tre korte, tre lange og tre korte toner eller blink.

SOS

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Tilmeld Nyhedsbrev
Modtag gode tilbud og guider til vedligeholdelse af din båd.
ErrorHere