Home / El-installationer / Undgå flade batterier med en batterilader

Undgå flade batterier med en batterilader

BatteriladerDit marinebatteri sørger for at mange af dine centrale funktioner på båden fungerer ordentligt, det er derfor vigtigt, at batteriet ikke løber tør for strøm på en længere tur. Hvis dit batteri løber tør, kan det resultere i at din radio, GPS eller motor går i stå, hvilket kan have fatale konsekvenser i værste scenarie. Mange vil nok mene, at det kan undgås ved at medbringe adskillige batterier, så man altid har et at skifte ud med, men det er slet ikke nødvendigt.

I dag kan man erhverve sig en batterilader, der kan oplade dit marinebatteri undervejs på din rejse. Det kan enten gøres ved at benytte den generator, man typisk har sluttet til sin hovedmotor, ved at bruge solceller på båden, eller ved at benytte en vindmølle der kan generere strøm på havet. På den måde har man en evig energikilde, såfremt solen står højt på himlen, eller der er vind i sejlene. Derved undgår man at udsætte sig selv for unødvendig fare, da man altid har mulighed for at lade på sit marinebatteri.

Hvilken batterilader skal jeg vælge?

Det kan være svært at gennemskue, hvilken batterilader der er optimal for dig, da det kommer helt an på hvilket marinebatteri du benytter på din båd. Jo større dit marinebatteri er, jo større skal din batterilader alt andet lige også være. En god tommelfingerregel er, at opladeren skal have nok ampere til at klare den nuværende batteribelastning ved at holde gang i radio, GPS og lignende plus 10 % af amperetime kapaciteten i batterierne.

Opladningstiden kommer også an på hvor stort dit marinebatteri er, men også hvilken oplader du har erhvervet dig. Opladningstiden kan udregnes ved at tage batteriets kapacitet, og herefter dividere batteriladerens kapacitet.  Et batteri der har 100 amperetimer, og en lader på 10 ampere vil tage ca. 10 timer at oplade til 100 %.

Man kan følge enkelte gode råd til at forlænge dit marinebatteris levetid, så det ikke skal i batteriladeren så ofte.

  • Lad være med at aflade batteriet helt inden ladning – det kan skade batteriet
  • Hold batteriet opladet i mellem 30 – 80 % hele tiden for at maksimere dets levetid
  • Opbevar ikke batteriet hvor det er for varmt eller for koldt

Følger man disse råd er der et godt grundlag for at man har et batteri, som holder pænt på strømmen i mange år ud i fremtiden.

Ting man skal undgå med batterierne

I forlængelse af tidligere afsnit er der også enkelte ting man helst skal undgå at gøre, for at sikre at batteriet ikke tager unødvendig skade.

  • Undgå at klatlade på batteriet, da det i så fald kan tage skade og ødelægge batteriet
  • At batteriet bliver vådt
  • Undgå så vidt muligt korrosion på batteriet – kan forebygges ved ordentlig opbevaring og vedligeholdelse

Jo længere tid dit batteri kan holde strøm, jo flere penge sparer du i sidste ende, så prøv så vidt muligt at efterlev disse ”do’s and dont’s”.

About Kim Jørgensen

Kim Jørgensen er en passioneret lystfisker, lystsejler og naturelsker, som opholder sig det meste af sin fritid på eller nær vandet. Desuden er han ambassadør for Trygfondens "Sejl Sikkert"-kampagne, hvor han er tilknyttet havnene i og omkring Næstved.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close