Home / Sikkerhed til søs / Nødblus og nødraketter

Nødblus og nødraketter

Nødblus og nødraketter er et must at have med ombord når man sejler. Skulle uheldet være ud og du kommer i nød, så er det vigtigt at kunne blive set af andre skibe i nærheden. Hvilken form for nødsignal man skal benytte, kommer an på hvor henne uheldet sker. Der er nemlig forskel på hvor kraftige signalerne er og hvilken farve de har. Se længere ned i denne artikel.

Har man allerede et nødsortiment i sin båd, så er det vigtigt at tjekke holdbarheden på det. Nødblus- og raketter har en holdbarhedsdato, lige som så mange andre ting – her er det bare dit liv det handler om hvis du en dag skal bruge det. Så sørg for at det ikke er for gammelt.

Bortskaffelse af nødblus- og raketter

Er dit nødudstyr udløbet, så skal det bortskaffes på forsvarlig vis og noget nyt skal købes. Det gamle afleveres på den lokale genbrugsstation, som sørger for at det bliver bortskaffet på den rigtige måde.

Det vigtigt at du ikke bare fyre det af, som var det nytårsfyrværkeri – det er trods alt nødsignaler. Sender du en nødraket i luften, så er der helt sikkert nok nogen som skal alarmere politiet, som vil sende en helikopter og redningsmandskab afsted for at lede. Dette er en dyr fornøjelse, og regningen ender hos dig + en bøde.

Forskellige typer nødsignaler

Hvide håndblus

Hvide håndblus er ikke et nødsignal, men bruges til at få opmærksomhed i potentielt farlige situationer. Et hvidt håndblus kan f.eks anvendes hvis du føler fare for sammenstød med et andet skib, og en af Jer ikke har VHF-radio i båden, eller det andet skib ikke svare.

Røde håndblus

De røde håndblus er et nødblus og bruges ofte i indre farvande eller kystnære områder. Et håndblus brænder rødt 15000 cd i godt 1 minut, og du kan se det i op til 2 sømils afstand.

Røde faldskærmsraketter

De røde faldskærmsraketter er de nødsignaler som kan ses længst væk. Den bliver skudt mere end 300 meter op i luften, og svæver langsomt nedad i en
faldskærm, mens den lyser rødt 30.000 cd– så kraftigt, at det også kan ses om dagen. Raketten brænder i ca. 40 sekunder, og du kan se den i op til 5 sømils afstand.

Røgsignal

Røgsignaler har intet med indianere at gøre, men er et nødsignal som bruges ved helikopterredninger. Det er et flydende røgsignal, som udsender orange røg i cirka 3 minutter, men
har den ulempe, at de kun kan ses om dagen. 

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close