Når man sejler er det altid godt at vide hvordan vinden er. Sejler man med sejlskib vil man gerne have en frisk vind, så man kommer hurtigere frem. Sejl man derimod i motorbåde, vil man ikke så gerne have vind. Derfor er en vindmåler uundværlig som sejler.
Der findes overordnet set to typer vindmålere:
- Fastmonteret vindmåler til f.eks masten på et sejlskib
- Håndholdt vindmåler
Fastmonteret vindmåler
En fastmonteret vindmåler er som regel noget man ser på sejlskibe og store både. De skal monteres over båden, så man får en mere præcis måling. Derfor findes de oftest monteret i masten på sejlskibe.
De mest stabile vindmålere har trukket ledning ned til sin vejrstation og skibsinstrumenter, men gider man ikke bøvle med mange meter ledning, kan man vælge at købe en trådløs vindmåler. Den er ikke altid lige god, da der er mange ting af metal, som kan forstyrre signalet. Men det er jo lidt af en smagssag. Prismæssigt er den trådløse noget dyrere.
Håndholdt vindmåler
Den håndholdte vindmåler er billig og fylder ikke så meget, så den kan nemt gemmes væk når den ikke bruges.
En rigtig håndholdt vindmåler koster fra 400 kr. og opefter.
Man kan også vælge at bruge sin smartphone. Med ekstraudstyret Skywatch Windoo kan du omdanne din mobiltelefon til en vejrstation, hvor du kan, alt efter version, kan måle:
- Vindhastighed
- Vindretning
- Temperatur
- Vindkøling (chill factor)
- Fugtighed
- Dugpunkt
- Tryk (QFE, QNH)
- Højde
En Skywatch Windoo koster fra 600 kr.