Home / Bådudstyr / AIS (Automatic Identification System)

AIS (Automatic Identification System)

AIS (Automatic Identification System) er præcist som navnet antyder, et system som automatisk identificere andre skibe i nærheden af dig, såfremt de har en AIS-sender ombord. Dermed øger du din synlighed over for andre skibe og øger dermed også din egen sikkerhed.

AIS- sender eller modtager?

Der findes både AIS sender og modtager og der er forskellige meninger om hvad man bør have ombord på sin båd. Det bedste er selvfølgelig at have en AIS-sender, da andre skibe med AIS-modtagere kan se dig, samtiddigt med at du kan se andre skibe med AIS-sender ombord. Har du kun en modtager ombord, kan andre ikke se dig, du kan kun se dem, hvilket ikke altid er lige smart hvis det er meget tåget hvor du sejler.

Hvilke oplysninger giver AIS?

Du kan med AIS bl.a se:

  • skibe i nærheden af dig
  • skibets navn, kaldesignal eller IMO-nr.
  • skibets størrelse
  • hvor hurtigt de sejler
  • deres kurs og destination
  • hvor de sejler fra
  • Og mange andre  informationer

Det afhænger selvfølgelig af om det er en klasse A eller B AIS du har ombord. Store skibe skal have et klasse A system, mens mindre både kan nøjes med et klasse B system, da det er meget billigere, men kan heller ikke vise lige så mange informationer som det andet. Men det er absolut bedre end slet ikke have AIS ombord.

Hvilke skibe har AIS ombord?

Alle skibe over 300 bruttotons skal have AIS ombord. Det samme skal alle fiskeskibe over 15 m, som er bygget efter den 30. november 2010. Fiskeskibe over 15 m, som er bygget før, skal senest være udstyret med AIS den 31. maj 2014.

Der er ikke nogen krav om at fritidssejlere skal have AIS ombord, men det er en god sikkerhed at have overfor større både.

AIS eller Radar?

AIS og radar er to forskellige systemer, og har deres fordele og ulemper.

Radaren viser alle objekter omkring sig, men kan udelukkende vise position og måske en beregnet kurs og fart på objekterne. Derudover er rækkevidden på radaren ikke så lang som ved AIS.

AIS giver information om navn, kurs og fart på skibe omkring sig – og AIS kan bedre se skibe, der er langt væk eller ligger “i skygge”. Men AIS viser kun de skibe, der bærer AIS, og kan derfor ikke erstatte en radar.

Derfor ville det jo være være mest optimalt hvis man havde begge systemer ombord, men det er jo ikke alle der har råd til det, da det hurtigt kan løbe op i en samlet pris på 15-20.000 kr.

AIS forbundet med VHF:

Har du både en AIS modtager og en VHF med DCS ombord, kan du (hvis systemet er sat rigtigt op) klikke på et skib på plotteren og kalde op direkte til det via VHF´en. Det er især rigtig smart hvis der f.eks er ved at opstå en farlig situation og du gerne vil kontakte skibet, men ikke kender hans MMSI nummer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close